Søgning med FreeFind
1½ dl mælk
1 bg past. helæg
2 dl hvedemel
1 spsk sukker
1 knsp salt
1½-1¾ dl mælk
½-1 spsk flydende margarine til bagningen
40 g jordbærmarmelade
Mælk og æg røres sammen i en skål.
Hvedemel, sukker og salt tilsættes, og dejen røres til den er klumpfri, hvorefter der tilsættes mælk lidt ad gangen, til dejen har en passende konsistens.
Pandekagerne bages i lidt flydende margarine på en varm crepepande med lige under ¾ dl dej til hver pandekage, 1-1½ minut på den første side og ½ minut på den anden side. Pandekagerne skal vendes når overfladen ikke længere ser fugtig ud.
Panden drejes rundt når dejen hældes på, så den fordeles over hele panden, dejen skal derfor være temmelig tyndtflydende. Portionen svarer til 6 pandekager, bagt på en 21 cm crepepande.
| Energi pr. person: 1.684 kJ | ||
| Grøn smiley | ||
| Protein | 14 g | 14% |
| Kulhydrat | 62 g | 63% |
| Fedt | 10 g | 23% |
| Alkohol | 0 g | 0% |
Man kan nøjes med ganske lidt margarine til bagningen, hvis man fordeler margarinen på panden med en pensel, som kan tåle varmen, f.eks. en siliconepensel.
Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.