Søgning med FreeFind
125 g abrikoser fra dåse
1 bg past. helæg
½ dl sukker
2 spsk flydende margarine
1 spsk mælk
¾ dl hvedemel
½ tsk bagepulver
2½ dl ylette eller yoghurt naturel
1½ spsk ahornsirup eller akaciehonning
Abrikoserne afdryppes i en sigte. En 0,9 liters engangs aluform smøres med margarine og drysses i bunden med lidt sukker, hvorefter abrikoserne lægges i formen med den buede side opad.
Æg og sukker piskes sammen, margarine og mælk tilsættes. Mel blandes med bagepulver og røres i. Dejen hældes over abrikoserne og kagen bages midt i ovnen i 35 minutter ved 175°.
Ylette/yoghurt naturel afdryppes et par timer i et kaffefilter, røres med ahornsirup eller akaciehonning, og serveres til kagen.
| Energi pr. person: 902 kJ | ||
| Rød smiley | ||
| Protein | 6 g | 12% |
| Kulhydrat | 27 g | 51% |
| Fedt | 9 g | 37% |
| Alkohol | 0 g | 0% |
Opskriften er til to eller fire personer efter behag. Energiberegningen er for fire personer.
Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende abrikoser fra dåse.
I stedet for at afdryppe 2½ dl ylette eller yoghurt naturel kan anvendes 1¾ dl græsk yoghurt 2%.
Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.