nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Ris à l'Amande

¾ dl vand
½ dl grødris
3 dl mælk

1 spsk hakkede mandler
1 spsk rørsukker
2 tsk hvid portvin (kan udelades)
½ stang vanille
1 dl piskefløde

60 g Amarena kirsebær

Vandet bringes i kog, risene drysses i og koges 2 minutter under omrøring. Mælken tilsættes og bringes langsomt i kog, hvorefter der skrues ned til meget svag varme, og grøden koges i 35 minutter under låg med jævnlig omrøring. Den stilles så til afkøling 1-2 timer.

Mandler, rørsukker, portvin og korn fra vanillen tilsættes. Fløden piskes og røres med de øvrige ingredienser, hvorefter desserten kommes i portionsglas.

Serveres med Amarena kirsebær.

ris xdessert
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.946 kJ Rød smiley
Protein 9 g 8%
Kulhydrat 52 g 45%
Fedt 24 g 46%
Alkohol 1 g 1%

I stedet for Amarena kirsebær kan desserten serveres med kirsebærsovs, som kan findes under opskriften på Vanillebudding.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/dessert/des158.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.