Søgning med FreeFind
2 stk. laksefilét uden skind og ben
1 spsk olivenolie
½ spsk citronsaft
½ fed hvidløg
Herbes de Provence
125 g champignon
½ grøn peberfrugt
½ rød peberfrugt
½ squash
½ spsk olivenolie
1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt
Laksen lægges i et fad. Olivenolie, citronsaft, presset hvidløg og Herbes de Provence røres sammen og hældes over, hvorefter laksen stilles i køleskabet i 30 minutter. Stykkerne vendes når halvdelen af tiden er gået.
Champignon i skiver, peberfrugter og squash i små terninger svitses i olivenolie 5 minutter. Krydres med salt og peber og kommes i bunden af et ovnfast fad. Laksen lægges ovenpå, og marinaden hældes ved, hvorefter fadet dækkes med folie og stilles i ovnen ved 200° i 20 minutter.
Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.
| Energi pr. person: 2.591 kJ | ||
| Protein | 34 g | 23% |
| Kulhydrat | 59 g | 38% |
| Fedt | 27 g | 39% |
| Alkohol | 0 g | 0% |
Laks hører til de fede fisk, som betyder, at fedtenergi procenten i retten bliver forholdsvis høj, men som til gengæld er rig på de vigtige flerumættede fedtsyrer.
Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende 125 g champignon.
Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.