Søgning med FreeFind
2 dl yoghurt naturel
1 aubergine
1 squash
½ spsk olivenolie
1 løg
2 skiver franskbrød
½ dåse hakkede tomater
¼ tsk paprika
¼ tsk spidskommen
¼ tsk merian
1 bg past. helæg
50 g reven emmentaler
1 andebryst
½-1 dl vand
2 stk brød
Yoghurt naturel afdryppes i et kaffefilter i et par timer.
Aubergine og squash skæres i skiver, drysses med salt og trækker i 15 minutter. Skiverne aftørres, svitses 5 minutter i olivenolie sammen med løg i halve skiver, og kommes i et smurt ovnfast fad.
Franskbrødsskiverne smuldres, blandes med dåsetomater og krydderier og koges 5 minutter til brødet har jævnet sovsen. Smages til med salt og peber og hældes i fadet over grønsagerne.
Den afdryppede yoghurt piskes sammen med æg og reven emmentaler og fordeles øverst i fadet, som derefter stilles i ovnen ved 200° i 40 minutter.
Andebrystet snittes på kryds og tværs på skindsiden med en skarp kniv og gnides med salt og peber, hvorefter det lægges med skindsiden opad i en lille ovnfast fad. Vand hældes i fadet, som derefter stilles i ovnen ved 200° i 25 minutter. Andebrystet dækkes med folie og hviler 10-15 minutter, inden det skæres i tynde skiver og serveres.
| Energi pr. person: 2.685 kJ | ||
| Rød smiley | ||
| Protein | 57 g | 36% |
| Kulhydrat | 44 g | 28% |
| Fedt | 25 g | 36% |
| Alkohol | 0 g | 0% |
Kontrollér at andebrystet er gennemstegt ved at prikke i det med en gaffel og se efter, at kødsaften er klar og gennemsigtig.
Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse hakkede tomater.
Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.