Søgning med FreeFind
2 squash
150 g hakket svinekød
1½ spsk rasp
½ dl mælk
1 bg past. helæg
½ revet løg
2 skiver mellemlagret ost
½ løg
1 tsk olivenolie
½ dåse hakkede tomater
1½ dl bulgur
2¼ dl vand
¼ tsk salt
Squashene skæres igennem på langs og udhules. Indmaden hakkes og gemmes til sovsen. De udhulede squash drysses med salt og trækker 10 minutter inden de aftørres.
Kødet røres til fars med rasp, mælk, æg, revet løg, salt og peber. Farsen fyldes i squashene. Osteskiverne halveres og lægges over i forlængelse af hinanden.
Løg hakkes og svitses i olivenolie i en gryde. Indmaden fra squashene og dåsetomater kommes i gryden, hvorefter sovsen koges uden låg i 5 minutter, inden den tilsmages med salt og peber.
Sovsen kommes i et ovnfast fad. De halve squash lægges derpå, og fadet stilles i ovnen på den nederste ribbe ved 200° i 50 minutter.
Bulgur skylles godt, kommes i kogende vand med salt og koges 10 minutter ved svag varme.
| Energi pr. person: 2.529 kJ | ||
| Grøn smiley | ||
| Protein | 33 g | 22% |
| Kulhydrat | 75 g | 51% |
| Fedt | 18 g | 27% |
| Alkohol | 0 g | 0% |
Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.