nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Gryderet med hvide bønner

75 g hvide bønner

1 løg
½ grøn peberfrugt
½ gul peberfrugt
2 tsk olivenolie
250 g hakket oksekød
1 dåse hele tomater
½ dl tomatpuré
1 fed hvidløg
¾ tsk oregano

1 spsk hakket persille

2 stk brød

Bønnerne skylles og lægges i blød natten over i koldt vand. Udblødningsvandet kasseres og bønnerne koges 1½ time i frisk vand, hvorefter de afdryppes i en sigte.

Hakket løg og peberfrugter i mindre stykker svitses i olivenolie i en gryde. Kødet tilsættes og svitses til det har skiftet farve, hvorefter dåsetomater med væde, tomatpuré, presset hvidløg, oregano, salt og peber tilsættes. Koges under låg ved svag varme i 30 minutter. Bønnerne tilsættes de sidste 5 minutter.

Hakket persille drysses over ved servering.

Serveres med brød og grøn salat.

gry xhakket
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.994 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 46 g 26%
Kulhydrat 82 g 47%
Fedt 22 g 27%
Alkohol 0 g 0%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Energiberegningen inkluderer grøn salat bestående af i alt 100 g icebergsalat, 1 tomat, ½ dåse majs á 160 g netto og 50 g 5% dressing.

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse hele tomater.

Vær opmærksom på, at tilberedningen af denne ret skal påbegyndes dagen før.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/hakket/hak115.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.