nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Pasta med oksekød

1 engelsk bøf
½ spsk flydende margarine

½ løg
½ fed hvidløg
1 dåse hele tomater
½ dl tomatpuré
½ dl tør vermouth
1 tsk oregano

100 g tørret pasta
125 g champignon

2 stk brød
2 spsk reven parmesan

Kødet udskæres i strimler som steges i margarine i en gryde ved god varme i 1-2 minutter, hvorefter de tages op og drysses med salt og peber.

Varmen dæmpes og hakket løg og hvidløg svitses, dåsetomater uden væde, skåret i mindre stykker, tomatpuré, vermouth, oregano, salt og peber tilsættes, og sovsen koges under låg i 20 minutter.

Pastaen koges som angivet på pakken. Champignon i skiver svitses på en tør pande. Pasta, champignon, og kød blandes derefter med med sovsen og varmes igennem.

Serveres med brød, parmesan og grøn salat.

kod xpasta
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.023 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 44 g 25%
Kulhydrat 95 g 54%
Fedt 15 g 18%
Alkohol 3 g 3%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Energiberegningen inkluderer grøn salat bestående af i alt 100 g icebergsalat, 1 tomat, ½ dåse majs á 160 g netto og 50 g 5% dressing.

På billedet blev retten serveret med Icebergsalat med druer i stedet for grøn salat.

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende 125 g champignon.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/pasta/pasta108.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.