Søgning med FreeFind
½ svinemørbrad
1 tsk flydende margarine
4 soltørrede tomater
½-1 forårsløg
350 g kartofler
¼ løg
2 bg past. helæg
1 spsk majsstivelse
½ spsk olivenolie
250 g frossen flødestuvet spinat
Mørbraden brunes på alle sider i margarine. Et dybt snit skæres langs siden, og mørbraden fyldes med hakkede soltørrede tomater og fint snittet forårsløg. Mørbraden lukkes med en kødnål, eller omvikles med en bomuldssnor, hvorefter den lægges i et ovnfast fad og drysses med salt og peber. Fadet stilles i ovnen ved 160° i 30 minutter. Kødet skal hvile i 15 minutter inden det skæres i skiver.
Kartoflerne rives groft, væden trykkes af, og de kommes i en skål sammen med løg i tynde kvarte skiver, salt og peber. Æg piskes med majsstivelse og røres med kartoflerne. Olivenolie varmes på panden, kartoflerne fordeles i et jævnt lag, trykkes sammen med en paletkniv, og steges 10 minutter på hver side. Vendes nemmest ved hjælp af et grydelåg.
Flødestuvet spinat tilberedes som angivet på emballagen.
| Energi pr. person: 2.45 kJ | ||
| Protein | 46 g | 32% |
| Kulhydrat | 47 g | 33% |
| Fedt | 23 g | 35% |
| Alkohol | 0 g | 0% |
Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.