Søgning med FreeFind
400 g nakkefilét
1½ dl rødvin
½ tsk basilikum
1 fed hvidløg
1 spsk danablu
2 spsk syrnet fløde
1½ dl vand
½ dl kaffefløde
¾ spsk majsstivelse
1½ dl syrnet fløde
¼ tsk citronsaft
1 knsp sukker
40 g blegselleri
150 g æble
75 g grønne druer
12 halve valnødder
400 g kartofler
Kødet lægges i en skål der passer i størrelse. Rødvin, basilikum og hvidløg i kvarte blandes og hældes over, og kødet marineres 2 døgn i køleskab. Skal vendes efter 1 døgn.
Kødet tages op af marinaden, tørres med køkkenrulle, gnides med salt og lægges i et ovnfast fad. Stilles i ovnen og brunes ved 225° i 15 minutter.
Danablu og syrnet fløde røres sammen og smøres på kødet. Marinaden sies, tilsættes vand, og hældes i fadet, hvorefter kødet steges videre ved 160° i 90 minutter. Kødet skal herefter hvile 10-15 minutter inden udskæring.
Skyen hældes i en gryde og bringes i kog. Fløde udrørt med majsstivelse tilsættes, og sovsen koges et par minutter inden den smages til med salt og peber og tilsættes lidt kulør.
Syrnet fløde smages til med citronsaft og sukker. Æbler med skræl i små terninger, blegselleri i meget tynde skiver, halverede og udstenede druer og groft hakkede valnødder blandes med syrnet fløde og trækker 30 minutter inden servering.
Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt.
| Energi pr. person: 3.876 kJ | ||
| Rød smiley | ||
| Protein | 48 g | 21% |
| Kulhydrat | 65 g | 28% |
| Fedt | 46 g | 45% |
| Alkohol | 7 g | 6% |
Vær opmærksom på, at tilberedningen af denne ret skal påbegyndes to dage før.
Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.