nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Stegt flæsk med stuvede grønsager

400 g kartofler

6-8 skiver stegeflæsk

225 g gulerødder
75 g ærter
2 dl mælk
¾ spsk hvedemel
2 spsk hakket persille

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt.

Flæskeskiverne lægges på risten over bradepanden og drysses med salt. Bradepanden stilles i ovnen ved 200° på midterste ribbe i 15 minutter, hvorefter skiverne vendes og steges yderligere 10-15 minutter til de er sprøde. De lægges til afdrypning et øjeblik på fedtsugende papir.

Gulerødderne skæres i 1 cm terninger, koges 5 minutter i vand med salt, hvorefter de afdryppes i en sigte. Mælk og mel rystes sammen i en meljævner, hældes i en gryde og koges under omrøring i 1 minut hvorefter gulerødder og ærter tilsættes og varmes igennem. Stuvningen smages til med salt og hvid peber inden den tilsættes hakket persille.

stg xsvin
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.387 kJ Rød smiley
Protein 35 g 17%
Kulhydrat 57 g 29%
Fedt 48 g 54%
Alkohol 0 g 0%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin121.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.