nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Hamburgerryg med majssalat

¾ dl ris
1½ dl vand
1 knsp salt

350 g hamburgerryg
¼ tsk timian
¼ tsk stødt rosmarin
½ dl vand

2 dl hønsebouillon
¼ dl portvin
½ spsk tomatpuré
½ spsk flydende margarine
½ spsk hvedemel

200 g icebergsalat
½ dåse majs á 160 g netto
½ dl let mayonnaise
½ spsk kaffefløde
½ tsk karry
½ tsk tomatketchup
Hvidvinseddike efter smag

2 stk brød

Risene koges i vand med salt ved svag varme i 20 minutter, og står derefter på eftervarmen nogle minutter inden de stilles til afkøling.

Eventuel plasttarm eller net om hamburgerryggen fjernes. Kødet lægges i et ovnfast fad og drysses med timian og knust rosmarin. Vand hældes ved og fadet stilles i ovnen ved 200° i 1¼ time.

Bouillon tilsættes portvin og tilsmages med tomatpuré og lidt salt. Margarine og mel røres sammen og smeltes i sovsen.

Icebergsalat i strimler blandes med afdryppede majs og kogte ris. Mayonnaise røres med fløde og karry. Dressingen tilsmages med tomatketchup og eddike og blandes med majssalaten.

Serveres med brød.

ham xsvin
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.873 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 43 g 25%
Kulhydrat 69 g 41%
Fedt 24 g 32%
Alkohol 2 g 2%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin158.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.